En lille opdatering...

En smule om, hvad der sker i mit liv lige nu.....

Jeg har lige opdaget, at jeg ikke har skrevet noget i rigtig lang tid... Så nu er det på tide med en lille opdatering.

Meget har ikke ændret sig. Mine yndlingslegetøj er satdig biler og toge, og jeg elsker stadig bøger og puslespil. Jeg snakker mere og mere, indimellem kan de slet ikke følge med nede i vuggestuen.....

Noget er dog nyt. Jeg er ved at blive dygtig til at hjælpe til med at dække bord og den slags. Jeg har fået en cd med børnemusik, som jeg elsker at høre, og forsøger at synge med på. Og det største lige nu: jeg har tisset på min potte!! godt nok kun en gang, men alligevel..... Nu skal jeg bare øve mig, så skal jeg nok blive god til det. Jeg har i øvrigt opdaget, at det er rigtig sjovt at få mor til at fortælle historier, selv om det er mig, der bestemmer, hvad hun skal fortælle....  Ellers er jeg efterhånden blevet lidt en fars dreng. Jeg er helt pjattet med den mand..... Så alt hvad han laver, vil jeg være med til.... Han er fantastisk!!

Nu hvor vi er flyttet i hus, har jeg jo fået mit eget værelse. Jeg elsker at lege deroppe. Jeg har fået et gulvtæppe med en bilbane på, som jeg kunne bruge hele dagen på at køre med biler på. Jeg er også glad for at lege i haven og på terrassen. Jeg kører med biler på terrassen og graver og hjælper mor og far i haven. Jeg er meget fascineret af snegle og regnorme, men jeg kan ikke rigtig lide at røre ved dem... Min farfar og farmor har lavet mig et legehus, som forestiller Thomas Tog og en sandkasse, og dem er jeg også rigtig glad for.

Jeg har vist forresten ikke fortalt, at jeg har fået briller. Dem fik jeg allerede da jeg var ca. 11 måneder, for mor og far havde opdaget, at jeg skelede. Så tog de mig til øjenlægen, som opdagede, at jeg er meget nærsynet på venstre øje. Siden har jeg gået til kontroller på skeleklinikken, og nu træner jeg mit øje ved at have en klap på det højre øje. Jeg er rigtig dygtig til at have klap på i vuggestuen, men jeg gider det ikke derhjemme.

Nå, nu kan jeg ikke lige finde på mere at fortælle, men jeg skal snart starte i børnehave, og så skal jeg nok prøve at få skrevet om det....

8. august 2010
© 2007 - Vibeke & Michael